Ruko Cliq

 
Ruko CLIQ er et intelligent låsesystem, der kombinerer det bedste inden for mekanik og elektronik.
 
Fleksibilitet
Ruko cylindere med indbygget CLIQ teknologi kan kombineres med mekaniske dp-cylindere i et og samme låsesystem. Cylinderne er af samme type og kan derfor have den samme mekaniske kodning, mens den elektroniske kode danner zoner med unik og individuel adgang.
 
Ruko CLIQ har i modsætning til andre elektroniske og elektromekaniske produkter ikke behov for eksterrn strømforsyning, kabelføring mv. Den skal blot monteres i døren, hvorefter den er klar til brug.
 
Brugervenlighed
CLIQ teknologi åbner op for intelligente låsesystemer med total fleksibilitet, høj varig sikkerhed og stor vægt på brugervenligheden.
 
Den elektroniske programmering af CLIQ nøglerne giver speciel adgang for personer eller grupper, som vi kender det fra elektroniske adgangskontrol systemer. Programmering af nøgler foregår centralt via en almindelig PC med special software og en programmeringsenhed.
 
Al information mellem programmeringsenheden og cylinderen udveksles via specielle programmeringsnøgler, hvis batteri leverer den nødvendige energi. Derfor er der ikke brug for kabler, antenner eller andet eksternt udstyr.
 
Sikkerhed
Ruko cylindere med indbygget CLIQ teknologi er baseret på samme mekaniske konstruktion og funktion som eksisterende dp-cylindere. Derfor er et låsesystem med CLIQ-teknologi i samme høje sikkerhedsklasse som et dp-låsesystem.